Spot til badeværelse
Her finder du godkendte spot til badeværelse. Easy-light.dk har et stort udvalg af LED spots til vådrum. Find de helt rigtige spots til dit behov.
Viser et enkelt resultat
Stort udvalg af spot til badeværelse
Når du ønsker at installere spots på badeværelset, er der flere ting, du skal tage højde for. De spots, du vælger, skal selvfølgelig imødekomme dine personlige ønsker og behov, men derudover er der også en række gældende lovkrav for montering af spots i vådrum, disse skal selvfølgelig også overholdes. Hos Easy-light.dk oplever vi, at få mange spørgsmål fra kunder, der er i tvivl om, hvordan de vælger de rigtige indbygningsspot til badeværelset, vi har derfor valgt at besvare nogle af de hyppigst stillede spørgsmål her på siden. Har du andre spørgsmål, eller har du brug for råd og vejledning vedr. hjælp til valg af spot til badeværelse, montering, installation, bestilling osv., så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail.
Hvad er reglerne for spot på badeværelset?
Start med at måle loftshøjde i dit badeværelse.
Hvis der er over 2,25 meter til loftet på dit badeværelse, så skal du blot følge de regler, der er for montering af spots i resten af huset. Et badeværelse er inddelt i 4 zoner:
● Område 0 – 5 cm. over gulvet, i selve badekarret eller i en radius på 60 cm. fra brusehovedet.
● Område 1 – grænser op til område 0, det er bl.a. området på væggene over et evt. badekar og væggene i brusekabinen op til 2,25 meter. Område 1 strækker sig 60 cm fra område 0.
● Område 2 – begynder hvor område 1 slutter og strækker sig yderligere 60 cm. Du skal også være opmærksom på, at området omkring håndvasken klassificeres som område 2.
● Område 3 – Område 3 er resten af rummet samt alt over 2,25 meter.
Når du skal installere badeværelseslamper, LED spots, indbygningsspots eller en hvilken som helst anden form for belysning i badeværelset, skal den lyskilde, du bruger have en IP klassificering, der svarer til det område, som den skal installeres i.
Her ser du gældende IPX klassificeringer til de forskellige zoner:
● I zone 0 skal alle lamper minimum være mærket IP67.
● I zone 1 skal alle lamper minimum være mærket IP44.
● I zone 2 må der installeres lamper, der er klassificeret som IP24.
● I zone 3 gælder minimums klassificeringen på IP20, hvilket er minimum for alle lamper.
Må man selv opsætte badeværelsesspots?
Ja og nej, lavvolt sæt, hvor du har modtaget spot, ledning og transformer i en samlet pakke må du gerne selv montere. Ligeledes må du gerne udskifte eller montere belysning i allerede faste installationer. Det vil f.eks. sige eksisterende lampeudtag eller stikkontakter. Alt andet skal foretages af en autoriseret elinstallatør.
Hvor mange kelvin på badeværelset?
En god tommelfingerregel for lys i boligen er at holde sig omkring de 2700 Kelvin. Det er også en mulighed at vælge spot til badeværelse, der kan dæmpes og indstilles efter behov. Det er måske mere vigtigt med et godt lys, når man lægger makeup, end når man bare lige snupper et hurtigt bad, så du kan også vælge LED lys med forskellige styrker i forskellige områder.
Hvor mange lumen i badeværelset?
Som nævnt kan lysbehovet i badeværelset svinge. Dog vil det typisk ikke være behov for at alle spots tilsammen udgør mere end 4000 lumen.
Hvor mange spots i badeværelse?
Hvis du monterer ca. 1 spot til badeværelse pr 1,5 kvm. bude du have lys nok. Det afhænger selvfølgelig også af, hvordan badeværelset er indrettet, samt hvor stor lyskegle og spredning du vælger.
Hvilken mærkning er der på spot til vådrum?
Alle lamper, LED pærer, spots, indbygningsspots, osv. er mærket med en IPXX værdi. IP står for ingress protection, og de to tal der erstatter xx fortæller om enhedens beskyttelsesgrad overfor støv og partikler. Det sidste ciffer angiver hvor høj en beskyttelse, der er mod væske indtrængning.
Hvilken ledning til badeværelsesspot?
Installerer du spot til badeværelse, skal der altid bruges en varmebestandig downlight ledning. I et lavvolt sæt du køber samlet og selv monterer, skal du altid bruge den medfølgende ledning. Du må ikke ændre, forkorte, samle, eller forlænge denne ledning på nogen måde.